Solen skinner, det er næsten sommer, og vi er mange borgere, der bruger vores fritid i haven, på stranden og ude i naturen. I Hvidovre er der også en gruppe mennesker, der ville ønske at de havde muligheden for at springe i badebukserne eller bare sætte sig ud i solen, men i stedet ligger de i deres senge, eller sidder i kørestole og venter på at blive hjulpet op, klædt på og måske kørt til undersøgelser eller behandlinger for deres sygdomme og skavanker. Det er både unge og ældre mennesker, og de har behov for præcis samme opmærksomhed og livskvalitet som alle os andre.

I modsætning til os, har de ikke frihed og mulighed for at klare sig selv, og det er frygtelig belastende at være så dybt afhængig af andres hjælp dag ud og dag ind. Det er særlig rædselsfuldt, når man hele tiden får nye hjemmehjælpere i sit hjem og når hjemmesygeplejersken ikke har tid til at hjælpe ordentligt, og når ens økonomiske grundlag er blevet barberet ned til et minimum, der end ikke kan betale absolutte fornødenheder og medicin. Alt imens kommunalpolitikerne diskuterer opkøb af grunde, støtte til eliteidræt, bymidten og Risbjerggård ligger folk i deres egen afføring og venter på en fortravlet hjemmehjælp, eller sidder med åndenød og venter på en endnu mere stresset hjemmesygeplejerske, der skal hjælpe dem med at komme i kontakt med en læge, så de kan blive indlagt.