
Danmarks Naturfredningsforening satte for et par uger siden endnu engang fokus på skrald i naturen ved den årlige affaldsindsamling. For selvfølgelig skal affald ikke ende i naturen, her udgør det både en risiko for miljø og naturen, hvor dyr kan blive kvalt i det. Var det endt i skraldespanden, havde det som minimum kunne blive til el og varme, og hvis det var genanvendeligt, til endnu mere.
Men al den skrald er ikke bare et spørgsmål om hensynsløse eller dovne borgere, som ikke gider besvære sig med at finde en skraldespand. Det er også et symptom på vores overforbrug. Hvert år opgøres det økologiske fodaftryk af verdens lande. Her opgør man, om man tager mere eller mindre fra naturen, end naturen kan nå at regenerere. Beregningerne illustreres med en dato for hvornår de pågældende lande har opbrugt deres årsbudget, og i Danmark sammenfaldt datoen symbolsk netop med affaldsindsamlingsugen – nemlig 28. marts.