Da jeg var barn gik jeg til håndbold sammen med mine veninder. Det var som sådan ikke sporten i sig selv der fik mig af sted til træning to gang om ugen, det var fællesskabet med de andre.
Et fællesskab, som var med til at udvikle mine sociale kompetencer og fik mig til at føle, at jeg var en del af noget. Et fællesskab, som har givet mig nogle af mine bedste venner. Den følelse og mulighed skal alle børn have, uanset deres forældres indkomst.
Det er så vigtig at vi gør noget for de børn og unge hvis forældre ikke har råd, også lokalt, for jeg frygter for de langsigtede konsekvenser i forhold til, at børnenes muligheder for at bryde den sociale arv bliver ringere med en opvækst i fattigdom, hvor der ikke er råd til fritidsaktiviteter.
Derfor glæder det mig, at Kultur- og Fritidsudvalget netop har valgt at lægge op til, at børn og unge i Hvidovre får lige muligheder for at deltage i foreningslivet ved indførelse af et fritidspas.