Blog-arkiv

Blandet er bedst!

Serdal Benli

I SF siger vi nej til opdelte boligområder og tror på, at boligområder med blandet beboersammensætninger giver de bedste vilkår for alle, også når det gælder integration af nye medborgere. Hos SF ønsker vi boligområder, hvor beboere med forskellig indkomst, etnicitet og social baggrund bor side om side i stedet for et samfund, som er opdelt.

Den 1. januar 2019 kunne man i Hvidovre Avis læse et indlæg, hvori Sikander Siddique påstod, at Aksel Larsen ville vende sig i graven, fordi SF har stemt for den nye boliglov. Det ville han bestem ikke. Han ville blive stolt over, at hans parti handlede ved at deltage i forhandlingerne i stedet for at stå på sidelinjen og råbe af de andre.

I SF har vi stemt for den nye lov, fordi vi er nødt til at erkende, at den sociale indsats i nogle udsatte boligområder ikke har været god nok og blandt andet har medvirket til, at der er skabt parallelsamfund. Dette er ikke beboernes skyld, men skyldes den førte boligpolitik.

Udgivet i Bæredygtighed, Bolig, Byudvikling, FV19, Integration, Læserbreve, Velfærd

Bæredygtighed, mangfoldighed og blandede boligområder

Anders Wolf Andresen

For SF er bæredygtighed et vigtigt begreb, når vi skal vedtage den nye boligpolitik i Hvidovre, som bliver præsenteret den 10. december. Vi vil gerne fremhæve bæredygtigheden på to områder, der er vigtige at prioritere, når det kommer til udviklingen af Hvidovre, om det så gælder bymidten, havnen, vores boligområder eller noget helt andet.

For det første den miljø- og klimamæssige bæredygtighed. Der skal bygges grønt og intet vi bygger i dag, skal påvirke miljø eller klima negativt.

For det andet, at det vi bygger er socialt bæredygtigt. Hvidovre Kommune er ikke en forretning, men et fællesskab. Derfor skal der også være boliger, der er til at betale for pensionisten og den studerende. Det vi bygger skal understøtte mangfoldighed og et mål om at vores kvarterer skal have blandede beboertyper i forhold til alder, etnicitet, økonomiske og sociale forhold mv.

Udgivet i Bæredygtighed, Bolig, Byudvikling, Integration, Læserbreve, Miljø, Natur

Hvorfor er det kun lejerne som skal betale?

Marie-Louise Jørgensen

Regeringen er netop kommet med sit udspil om, hvordan vi løfter de såkaldte ghettoområder. Der er nogle interessante initiativer i det, blandt andet hvordan vi bekæmper negativ social kontrol og fokus på at alle skal lære at tale dansk inden de starter i folkeskolen, men der hvor jeg ser et rigtigt stort problem, er i forhold til finansieringen af de tiltag, som skal laves i de udvalgte boligområder. Heldigvis har vi ikke nogle områder i Hvidovre som er på listen, og det er jeg rigtig glad for. Det vidner om, at vi kommunalt har arbejdet hårdt og målrettet for at undgå det. Dog mener jeg stadigvæk, at vejen til at undgå ghettoer i Hvidovre blandt andet er en mere blandet boligmasse i alle vores boligområder.

Regeringen vil anvende midler fra Landsbyggefonden (LBF) til finansiering af deres plan. De vil bruge 12 af de 21 milliarder, som er i kassen hos LBF. LBF er en fond, som almene lejere betaler til via huslejen. LBFs midler anvendes i dag til boligforbedrende projekter i den almennyttige boligsektor, hvor boligafdelingerne kan ansøge om finansiel hjælp til større projekter.

Udgivet i Bolig, Byudvikling, Integration, Læserbreve, Velfærd

Vi skal stå sammen og hjælpe hinanden

Frivillige

Så blev det atter jul og et nyt år er lige om hjørnet.

Fra SF vil vi gerne ønske alle en glædelig jul og sige tak for året som gik. Vi er stolte over og glade for den store opbakning vi fik til kommunal- og regionsrådsvalget, og iveren og optimismen fylder meget i vores lokalpolitiske forening.

Glæden og optimismen dæmpes dog noget, når vi ser stigningen i antallet af ansøgninger om julehjælp fra de forskellige organisationer og hos kirken. Det er tegn på, at vi går et mere skævt samfund i møde, og tyder på at flere er blevet fattigere.

Inden det hele bliver alt for dystert, skal der dog lyde en stor tak til alle de frivillige, som bruger deres tid på at hjælpe andre. I gør et fantastisk stykke arbejde, hvad enten der er med indsamling og uddeling af overskydende mad fra supermarkeder, servering af julepizzaer eller hjælp med nattevagter på midlertidige herberg for hjemløse.

Udgivet i Demokrati, Flygtninge, Fremmedhad, Integration, Læserbreve, Velfærd

Vi har stadigvæk noget at kæmpe for!

Marie-Louise Jørgensen

Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag, men er der stadigvæk noget at kæmpe for her i Danmark? Er kvinder og mænd ikke lige i vores samfund? Mit svar er nej, og jeg synes bestemt stadigvæk, at der er en kamp som er værd at kæmpe. Mine tre mærkesager er kontanthjælpsloftet, ligeløn og ligestilling i minoritetsmiljøer. Regeringens indførelse af kontanthjælpsloftet påvirker i særdeleshed enlige mødre, og det stiller dem i en forfærdelig situation, hvor deres børn må vokse op i fattigdom. Nogle rammes af nedskæringerne, selvom de, med lægens ord, ikke kan bestride et arbejde -det er ikke fair! Ingen børn skal vokse op i fattigdom, fordi deres mor er for syg til at arbejde. Det er en kamp om ligestilling, for denne lov rammer skævt.

Udgivet i Demokrati, Integration, Kultur, Læserbreve, Løn, Ligestilling

Så trak DF flygtningekortet!

Marie-Louise Peschardt Jørgensen

Var flygtningekortet det sidste kort DF havde i bunken for at få opmærksomhed, efter at de har stemt for lukning af det kommunale motionscenter, fyringer af kommunale medarbejder og øget betaling på institutionspladser?

I sidste uges avis kunne vi læse, at DF er imod alle former for integration, og derfor har stemt imod den lokale beskæftigelsesplan for Hvidovre kommune. For det første har folketinget vedtaget regler om, at kommunerne skal aktiverer og arbejde beskæftigelsesrettet med de flygtninge, som er kommet til kommunerne, derfor kan man kommunalt ikke vedtage andet.

I SF vil vi ikke bare sige nej, men i stedet prioritere integration, for det er både til flygtningenes og det danske samfunds bedste.

Udgivet i Arbejdsmarked, Flygtninge, Fremmedhad, Integration, Læserbreve

De havde et helt almindeligt liv

Marie-Louise Peschardt Jørgensen

I tirsdags tog vi imod de nye flygtninge som skal bo på den nedlagte politistation.
Jeg har hørt bekymringer som; tænk hvis de stjæler og tænk hvis de ikke kan lade pigerne være i fred. Men til jer som føler dette, vil jeg bare sige, at de mennesker som flytter ind på politigården, er mennesker som har haft et helt almindeligt liv før krigen i deres hjemland startede.
De har studeret, læst lektier og haft fritidsjob, de har gået på arbejde, handlet ind og læst godnathistorie for deres børn. De har haft et lige så normalt liv som dig og mig. Så pak nu jeres foredomme sammen om, at flygtninge er nogle værre nogle og vis lidt medmenneskelighed.

Udgivet i Flygtninge, Integration, Læserbreve, Udlændingepolitik

Når Føtex kan – kan kommunen vel også…

Marie-Louise Peschardt Jørgensen

Efter at have taget godt imod de nye flygtninge i Hvidovre kommune er mange nye relationer opstået. Vi har mødt nogle meget søde og spørgelystne mennesker fra forskellige lande. Mennesker, der utroligt gerne vil være en del af vores by. I den forbindelse er vi blevet spurgt, om vi kunne hjælpe med at indsamle informationer om Hvidovre på andre sprog end dansk. Da de gerne selv vil sætte sig ind i, hvordan tingene fungerer og hvilke tilbud, der findes i kommunen.

Vi havde dog ikke regnet med, at denne opgave ville blive så svær som den blev. Vi har kigget på hjemmesider, været på biblioteket, borgerservice og sundhedscentret og spørge efter foldere på andre sprog end dansk. Til vores undren var det eneste vi kunne finde en statslig generel information om Digital Post. Det er ikke fordi vi havde regnet med at finde alle informationer på andet end dansk, men at der findes så lidt, kom alligevel bag på os. Selv sundhedscentrets information om et ellers fremragende projekt “Sundhedsformidlere på dit sprog” findes kun på dansk…

Udgivet i Diskrimination, Integration, Læserbreve, Tilgængelighed, Udlændingepolitik

Velkommen til 22 nye borgere i Hvidovre

Marie-Louise Peschardt Jørgensen

Der er mange gode eksempler på, hvordan man kan byde de nye borgere velkommen. Der er blandt andet boligforeninger, der allerede har en praksis om, at man byder nye beboere velkomne ved, at et bestyrelsesmedlem kommer med en blomst og den seneste af beboerbladet. På den måde starter den positive dialog allerede når beboeren flytter ind. Andre eksempler på denne form for lavpraktisk integration kunne være at hilse og introducere sig selv, når man møder de nye borgere i institutioner og på skoler. Hjælp med at forklare opslag og sedler til hjemmet osv.

Udgivet i Integration, Læserbreve

Nej til utryghed i Avedøre

Anders Wolf Andresen

I den seneste tid har der været nogle uacceptable episoder med en gruppe af unge på Avedøre Bibliotek, der har skabt stor utryghed. Det har desværre også bevirket en indskrænkning i åbningstiden for biblioteket. Vi skal ikke acceptere at den slags sker!
I SF mener vi faktisk at der er tale om et akut problem, og at kommunalbestyrelsens flertal må vågne op og gøre den indsats, der er behov for i Avedøre Stationsby.
SF foreslog derfor at der afsættes 1 mio. kr. til den pædagogiske indsats, hvorefter det bør indarbejdes i budget 2016.

Udgivet i Børn og unge, Integration, Læserbreve

National og asocial

Anders Wolf Andresen

I sidste uges Hvidovre Avis skriver Celcuk Yilmaz under overskriften “dobbeltmoralskhed”, at SF ikke vil gøre noget for integrationen i Hvidovre, men det vil tilsyneladende kun Kashif Ahmad, der pt. repræsenterer Nationalpartiet. Intet kunne være mere forkert!

SF stillede i kommunalbestyrelsen forslag til budgettet for 2015 om at der oprettes et “kontaktsted/center” for unge – beliggende i Avedøre og finansieret med 700.000 kr. om året. Tanken med dette er netop at øge integrationen og tage hånd om de udfordringer de unge har omkring det sociale, med uddannelse og beskæftigelse.

Udgivet i Økonomi, Demokrati, Folketinget, Integration, Læserbreve