Blog-arkiv

Tak for det flotte valg!

SF Hvidovre KV21

Vi vil i SF gerne takke borgerne i Hvidovre for det rigtig flotte valg, vi fik til kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november.

SF gik et mandat frem begge steder, så vi efter nytår har fire mandater i kommunalbestyrelsen og et lokalt i regionsrådet. Der var 994 flere borgere end ved sidste kommunalvalg, der satte deres kryds ved SF. Det har givet os en fremgang på næsten 50 %, så vi samlet set har fået 15,5 % af alle stemmerne i Hvidovre.

Valgt til kommunalbestyrelsen for SF blev: Anders Wolf Andresen, Sara Benzon, Marie-Louise Jørgensen og Bent Roldgaard. Kristine Amalie Rostgård blev første suppleant og Maria Avnskjold anden suppleant. Stine Roldgaard kom i regionsrådet efter at have siddet som suppleant i denne periode.

Udgivet i KV21, Læserbreve, RV21, SF, Valg, Venstrefløjen

Tryghed, dialog og handling

Anders Wolf Andresen

Hvis du for nylig har set ovenstående tre ord sammen her i Hvidovre, så har du sikkert set det i en sammenhæng, hvor jeg fortæller, at jeg er parat til at blive Hvidovres næste borgmester. Der er nemlig en anden mulighed end det sædvanlige, vi er vant til her i Hvidovre. Hvis vælgerne giver mig chancen, vil jeg arbejde for at styrke velfærden hver eneste dag. Det er det, jeg brænder for.

Jeg tror på, at vi kan skabe en endnu bedre by for de mindste med pædagoger nok i vores vuggestuer og børnehaver og med højst 24 elever i skoleklasserne, så ingen børn bliver overset.

Og så skal vi passe på de svageste og sikre bedre omsorg for de ældre, som hver dag skal mødes af hjemmehjælpere og sosu’er som de kender, og som har tid.

Jeg drømmer også om at Hvidovre bliver en grøn kommune, hvor vi har langt flere vejtræer, blomster og som går forrest på klimaindsatsen.

Hvidovre kan så meget, men jeg synes, der er brug for at sætte mere skub i tingene. Til gavn for Hvidovre borgere. Det vil jeg gerne stå i spidsen for.

Udgivet i Ældre, Bæredygtighed, Børn & unge, Borgerinddragelse, Demokrati, Klima, KV21, Læserbreve, Natur, SF

Der er brug for SF i Hvidovre

Pia Olsen Dyhr

Der er brug for SF, så vi sammen kan tænke fremad og finde løsninger.

Vi skal samtidig sørge for, at alle er med i fællesskabet. Hvidovre skal igen være kendt for det gode sammenhold, for den gode service, og for en bæredygtig udvikling med omtanke. Vi skal sætte fart på den grønne omstilling, men uden at sætte nogen af undervejs.

SF kan med Anders Wolf Andresen i spidsen sørge for tryghed, dialog og handling, og for at Hvidovre igen får førertrøjen på.

Hvidovre har brug for SF.

Udgivet i Bæredygtighed, Byudvikling, KV21, Læserbreve, SF, Valg, Velfærd, Venstrefløjen

Aftale om valgforbund til kommunalvalget 2021 mellem B, F, G, H og Ø

Valgforbund KV21, B, F, G, H og Ø

De fem partier og lister Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Veganerpartiet, Hvidovrelisten og Enhedslisten i Hvidovre har indgået aftale om at indgå i valgforbund til kommunalvalget til november 2021.
Såfremt Alternativet (Å) opstiller er der åbenhed for at lade Alternativet indgå i valgforbundet.

Der er tale om et “teknisk” valgforbund, der har til formål at sikre at ingen stemmer på de fem partier eller lister bliver spildte.

Selvom det er et teknisk valgforbund, er en løbende og tillidsfuld dialog vigtig for de fem partier og lister. Derfor er det aftalt, at afholde løbende dialogmøder på tværs af alle seks partier, uanset om det enkelte parti bliver valgt til kommunalbestyrelsen eller ej.

Udgivet i Kommunalbestyrelsen, KV21, Opslag, Pressemeddelelser, SF, Valg, Venstrefløjen

SF opstiller syv kandidater mere

Niels Ulsing og Anders Wolf Andresen

På et online-medlemsmøde i sidste uge besluttede SF i Hvidovre at opstille yderligere 7 kandidater på listen til efterårets kommunalvalg, så den nu består af 11 kandidater.

– Jeg synes det er et rigtig godt hold at give stafetten videre til, fortæller Niels Ulsing.

– Anders Wolf Andresen bør være Hvidovres næste borgmester, og hele listen har så mange gode kvaliteter og dækker bredt på alle områder.

Listen med de 11 kandidater omfatter bl.a. aktive fra integrationsrådet, skolebestyrelser, fagforeninger, førtidspensionistforeningen og #hvorerderenvoksen.

SF vil gå til vælgerne med et budskab om, at Hvidovre fortjener en rigtig rød og grøn borgmester.

Udgivet i Kommunalbestyrelsen, KV21, SF, Valg, Venstrefløjen

Klar til kommunalvalg!

SF Hvidovre KV21

De første fire kandidater på listen er nu klar, og det er velkendte navne: Anders Wolf Andresen, Sara Benzon, Marie-Louise Jørgensen og Bent Roldgaard.

– Vi må til næste år desværre sige farvel til Niels Ulsing på listen, som det fremgik af sidste uges avis. Til gengæld har vi allerede med de første fire kandidater grundstammen til et rigtig godt hold, som med Anders Wolf Andresen i spidsen helt sikkert vil sørge for gode resultater, fortæller SF Hvidovres formand, Morten Høybye Frederiksen.

Udgivet i KV21, Opslag, Pressemeddelelser, SF, Valg, Venstrefløjen

Vi skal tale om virkeligheden i børnehøjde

Anders Wolf Andresen

Hvis jeg var borgmester, så havde det budgetforlig, som vi lige har vedtaget, også indeholdt en seriøs plan for minimumsnormeringer i Hvidovre. Så havde vi samtidig med de midler, der kommer fra staten, selv investeret fem millioner kroner til flere pædagoger hvert år de næste fem år, så vi ville have lagt 25 mio. kr. oveni de statslige midler. Det ville kunne give over 60 flere pædagoger til børnene. Samtidig så ville vi regne normeringer ud uden at medregne lederne – modsat det kommunen gør i dag, hvor den tid lederen bruger på papirarbejde på kontoret medregnes som om det var tid på legepladsen med børnene.

Udgivet i Økonomi, Børn & unge, Budget, KV21, Læserbreve, Velfærd

SF Hvidovre har valgt borgmesterkandidat til KV21

Anders Wolf Andresen

På et medlemsmøde tirsdag i sidste uge blev Anders Wolf Andresen enstemmigt valgt som SF’s spidskandidat til kommunalvalget i 2021.

– Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med valgkampen. Jeg er sikker på, at det bliver rigtig spændende, sjovt og samtidig hårdt arbejde.

– Mest af alt ser jeg dog frem til at kunne lave endnu mere SF-politik i Hvidovre. Vi bor i en kommune med stolte traditioner, men der trænger også til at blive tænkt nyt og lidt mere moderne på nogle ting. Efter mange år i den samme rille er der behov for at tænke nyt, og komme hurtigere fremad på nogle områder bl.a. det grønne, hvor det går for langsomt lige nu.

Udgivet i Artikler, KV21, Opslag, SF, Valg