Blog-arkiv

Vi skal turde drømme og skabe

Marie-Louise Jørgensen

Hvidovre har rent faktisk en havn, vidste du det? Når jeg stiller mine bekendte, som ikke bor i Hvidovre det spørgsmål, er svaret som regel nej. Men det har vi, så skal vi ikke lave noget spændende, så det ikke kun er de mennesker, der allerede i dag benytter havnen, som ved det?

I SF har vi i lang tid haft visioner og drømme, også for vores havn; en havn som vi synes er lidt kedelig og slidt som den er nu. I 2009 fik Hvidovre kommune udarbejdet en helhedsplan for Hvidovre Havn, men tiden har stået stille siden da, for der er ikke rigtig sket noget. Derfor var det også med stor opbakning fra SF, at de konservative ved sidste kommunalbestyrelsesmøde bragte havnen i spil. For vi skal gøre noget ved det område, og vi kan lige så godt begynde i dag.

Fornyelse ved havnen vil trække flere til, hvilket både kan give en økonomisk gevinst for de erhvervsdrivende, flere medlemmer i foreningerne og en mulighed for at komme ud i den friske natur og få nye oplevelser.

Udgivet i Badestrand, Bæredygtighed, Byudvikling, Havnen, Klima, Læserbreve, Miljø, Natur

Ta’ med på grøn gåtur med Trine Torp og SF

Trine Torp

For SF er det vigtigt at vi passer på vores naturområder i Hvidovre, for de er helt unikke. Specielt området omkring vores strand, havn og videre ud til Avedøre Holme er noget helt særligt. Hos SF vil vi gøre alt hvad vi kan for at bevare dette område, så vi kan nyde det mange år endnu.

Derfor inviterer vi Hvidovres borgere med på en hyggelig gåtur, hvor vi skal se noget af Hvidovres flotte natur og snakke om hvad vi kan gøre med området i forhold til klimasikring. Vi har inviteret vores folketingsmedlem og natur- og miljøordfører Trine Torp med.

Hvor og hvornår: Søndag den 27. maj kl. 10-12

Vi mødes ved vores partilokale på Strandmarkens Fritidscenter, Hvidovre Enghavevej 2, og går en tur langs den sydlige del af Planetstien, fra Saturn ved havnen, forbi Uranus ved Strandengen, og til Pluto i Mågeparken.

Udgivet i Badestrand, Begivenheder, Byudvikling, Klima, Læserbreve, Miljø, Natur, SF

Vælg rent vand

Peter Westermann

Som medlem af Region Hovedstadens Miljø- og Klimaudvalg er en af mine vigtigste opgaver at sikre rent drikkevand fra grunden. Det er der heldigvis også andre, der arbejder for. Og du kan være med til at vælge dem.

Vores vandsektor er nemlig demokratisk. Og nu kan du frem til 3. april stemme på forbrugerrepræsentanter til HOFOR (Hovedstadens Forsyning). Du skal bare bo i en af kommunerne: Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk.

De tre vigtigste emner, hvis du spørger mig, er:

Sikring af rent drikkevand, særligt imod miljøgifte

Klimatilpasning, så vi kan håndtere skybrud

Bevarelse af forsyningen på fællesskabets hænder – dvs. imod privatisering.

De temaer, der ikke bør afgøre valget, er billigere vandpris (vi betaler alt inklusive fire øre literen. Det er ikke meget!) og højere vandtryk (det er nærmest ikke et problem: Ud af 1,5 mio. forbrugere har der vist været 2(!) klager inden for den sidste periode, og her lå problemet efter sigende endda hos forbrugerne, så lad os bruge kræfter på de andre, vigtigere emner).

Udgivet i Bæredygtighed, Demokrati, Klima, Læserbreve, Miljø, Regionen, vand

Bevar de grønne områder

Skjold H. Elken

På SF Hvidovres generalforsamling for nylig i Rytterskolen, var der mange punkter til debat, blandt andet, hvordan man kunne kombinere drengehjemmet Hvidborg, og boligproblemet.

Et af forslagene, gik på, at man inden drengehjemmet Hvidborg, forsvandt, på grund af misligholdelse, eller andet, kunne arealet benyttes til f.eks. boligbebyggelse, som der er stor mangel på i kommunen. Forslaget gik på, at man fik nogle dygtige arkitekter til at komme med forslag til hvordan man bevarer grønne områder, og måske samtidig byggede blandede beboelse, som f.eks. til studerende, og ikke mindst til ældre mennesker, og som alle ved der bliver flere af i fremtiden, som der bliver flere af også her i kommunen. Hvis arealet kunne benyttes til noget sådan, ville man både kunne bevare et grønt område, der ville blive attraktivt, og tæt ved den kommende bymidte, og hjælpe mange mennesker.

Udgivet i Bolig, Byudvikling, Læserbreve, Miljø, Natur

Mere bynatur i Hvidovre

Bent Roldgaard

Noget af det bedste ved Hvidovre er at vi er en grøn forstad. Men vi skal være grønnere. Derfor foreslår vi i SF, at vi arbejder med at få mere bynatur. Det kan være grønne trafik-”chikaner”, blomsterkummer og vejtræer i stedet for bump. Det kan være grønne nyttehaver til børn og andre med grønne fingre samt mere beplantning generelt og naturlegepladser. Helt konkret betyder det også at vejheller i stedet for at være fliser og sten kunne være græs, buske og træer. Et godt eksempel på dette i vores egen kommune er Kløverprisvej ved Rebæk Sø mod Avedøre Havnevej

I det hele taget handler det også om at beskytte de grønne pletter og parker vi har, og se om vi kan få gjort de steder hvor vi har meget asfalt og sten mere grønne. Det betyder at de grønne områder vi har tilbage, skal bevares grønne. Vi skal værne om vores grønne åndehuller i byen, og prøve at skabe flere små grønne pletter.

Udgivet i Økologi, Bæredygtighed, Byudvikling, Klima, KV17, Læserbreve, Miljø, Natur

Slut med mikroplast i Hvidovre

Sara Benzon

Hvidovre kommune blev i sidste uge lidt grønnere. Det skete da det lykkedes SF at få en ændring i den kommunale indkøbsaftale. Ændringen betyder, at der fra nu af skal arbejdes aktivt med at begrænse brugen af produkter, der indeholder mikroplast og på sigt skal det stoppes helt.

Vi er i SF derfor rigtig glade for, at et flertal i kommunalbestyrelsen tog ansvar, så vi sammen kan sikre et grønnere og sundere miljø både lokalt og globalt.

Udgivet i Bæredygtighed, Læserbreve, Miljø

Nu skærer kommunen på miljøet

Anders Wolf Andresen

Borgmesteren tilhører et socialdemokratisk parti, der hævder at være grønt. Lidt på samme måde som vi skal tro at Hvidovre er børnenes by. Men der tegner sig en tendens til, at når muligheden opstår, så forsøger de at skære lunser af velfærden, og nu senest på miljø- og klimaindsatsen i Hvidovre.

DF’s Mikkel Dencker er sit partis klima- og energiordfører i Folketinget, viceborgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hvidovre Kommune. Endnu en gang beviser han, hvordan DF er mere sorte end grønne. Det er uforståeligt at Hvidovres Socialdemokrater og borgmesteren lade sig trække politisk ud på højrefløjen. Jeg kan da vitterligt ikke tro at det er udtryk for Socialdemokraternes egen politik.

Udgivet i Energi, Klima, Læserbreve, Miljø

Dencker og DF taler Danmark ned

Anders Wolf Andresen

Det er med særdeles stor undren, at jeg læste de besynderlige udtalelser fra Hvidovres viceborgmester og lokale folketingsmedlem, Mikkel Dencker, om at Apple handler usagligt og irrationelt, når de lægger en milliardinvestering med 300 arbejdspladser i et nyt datacenter i Danmark.
I stedet burde Dencker have benyttet sine forskellige politiske taburetter i Folketinget og i Hvidovre Kommune til at glæde sig over de danske styrker inden for den grønne energi, som nu kaster flere arbejdspladser af sig, og han burde samtidig have fremhævet Hvidovre og Avedøre Holme som en mulighed for lignende investeringer.

Udgivet i Energi, Klima, Læserbreve, Miljø, Teknologi

For tryghed, lighed, social sikkerhed, uddannelse og arbejde til alle – Anders Wolfs 1. maj tale

Tak for muligheden for at tale for jer i dag.

1. maj er en mærkedag for venstreorienterede og arbejderbevægelsen i Danmark og resten af Verden. Det er arbejdernes internationale kampdag.

Det er en dag, hvor vi samles for at tale om, hvordan vi skaber et progressivt samfund med tryghed, lighed, social sikkerhed, uddannelse og arbejde til alle.

Desværre er udviklingen  i disse tider på vej væk fra et socialt og progressivt samfund. Særligt den stigende ulighed er et voksende problem.

Vi har som socialister og venstreorienterede en hovedopgave i at bekæmpe uligheden i Danmark og i resten af Verden.

For selvom det ved et hurtigt øjekast godt kan se ud som om, at ulighed ikke er et problem, så er uligheden voksende i Danmark og globalt.

Udgivet i 1. Maj, Arbejdsmarked, Økonomi, Ældre, Energi, Folkeskole, Folkeskoler, Klima, Kommuner, Miljø, SF, Skat, Taler, Udland, Velfærd, Venstrefløjen

Mit opstillingsgrundlag for SF til kommunalvalget 2013 i Hvidovre

Her er mit opstillingsgrundlag for SF til kommunalvalget 2013 i Hvidovre. Har du spørgsmål eller kommentarer, så er du meget velkommen til at kommentere her eller kontakte mig. Anders Wolf Andresen 28 år. Medlem af SFU/SF i 12 år. Valgt til kommunalbestyrelsen i 2009. Formand for Ejendoms- og Arealudvalget, næstformand i Teknik- og Miljøudvalget og […]

Udgivet i Klima, KV13, Miljø, SF, Teknik/Miljø

Hvidovre skal have et energi- og miljøcenter!

Tiden er moden til at vi samler trådene og sætter turbo på de private energirenoveringer i Hvidovre, skriver ANDERS WOLF ANDRESEN og KATRINE HØYBYE FREDERIKSEN

Udgivet i Klima, Miljø
SF Hvidovre i pressen
  • Budget 2020 skydes i gang på markedsdagen
    Hvidovre Avis 25. juni 2019
    Skal der flere pædagoger i dine børns daginstitution? Skal der udliciteres mere, så vi kan sætte skatten ned? Få svar på disse spørgsmål og meget mere, når SF og Venstre på lørdag den 29. juni kl. 10.30 skyder debatten om kommunens budget for 2020 i gang på Kæmpernes Markedsdag foran Hvidovre Rådhus. Det foregår i SF’s telt og de to debattører er kommunalbestyrelsesmedlemmerne Torben Nowicki Rasmussen fra Venstre og Anders Wolf Andresen fra SF. Kom og stil dit spørgsmål eller fortæl hvad du synes skattekronerne skal bruges på næste år.
  • 21-årige Kira bliver yngste dansker i Bruxelles: ”Det er helt vildt”
    Lorry 27. maj 2019
    - Det bliver vildt, og jeg er lidt i chok. Sådan lyder de første ord, fra SF’eren Kira Peter-Hansen i telefonen mandag aften. For kort tid siden modtog hun nyheden om, at partifællen Karsten Hønge, der er politisk ordfører i Folketinget, har takket nej til plads i EU-Parlamentet - også selv om folketingsvalget først afgøres 5. juni. I stedet går pladsen altså til 21-årige Kira Peter-Hansen, der til daglig er studerende. Dermed bliver hun det yngste danske medlem nogensinde, og måske bliver hun endda det yngste medlem i hele Europa.