Blog-arkiv

Aftale om valgforbund til kommunalvalget 2021 mellem B, F, G, H og Ø

Valgforbund KV21, B, F, G, H og Ø

De fem partier og lister Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Veganerpartiet, Hvidovrelisten og Enhedslisten i Hvidovre har indgået aftale om at indgå i valgforbund til kommunalvalget til november 2021.
Såfremt Alternativet (Å) opstiller er der åbenhed for at lade Alternativet indgå i valgforbundet.

Der er tale om et “teknisk” valgforbund, der har til formål at sikre at ingen stemmer på de fem partier eller lister bliver spildte.

Selvom det er et teknisk valgforbund, er en løbende og tillidsfuld dialog vigtig for de fem partier og lister. Derfor er det aftalt, at afholde løbende dialogmøder på tværs af alle seks partier, uanset om det enkelte parti bliver valgt til kommunalbestyrelsen eller ej.

Udgivet i Kommunalbestyrelsen, KV21, Opslag, Pressemeddelelser, SF, Valg, Venstrefløjen

Klar til kommunalvalg!

SF Hvidovre KV21

De første fire kandidater på listen er nu klar, og det er velkendte navne: Anders Wolf Andresen, Sara Benzon, Marie-Louise Jørgensen og Bent Roldgaard.

– Vi må til næste år desværre sige farvel til Niels Ulsing på listen, som det fremgik af sidste uges avis. Til gengæld har vi allerede med de første fire kandidater grundstammen til et rigtig godt hold, som med Anders Wolf Andresen i spidsen helt sikkert vil sørge for gode resultater, fortæller SF Hvidovres formand, Morten Høybye Frederiksen.

Udgivet i KV21, Opslag, Pressemeddelelser, SF, Valg, Venstrefløjen

Tryghed om den nære velfærd

Fælles om fremtiden

SF er med i årets budgetaftale, og selvom besparelser desværre ikke kunne undgås, har vi fået fjernet eller reduceret nogle af de værste nedskæringer på specielt børn og ældre.

Vi har kæmpet hårdt for den nære velfærd og er lykkedes med næsten at halvere besparelserne fra omkring 100 mio. kr. til ca. 55 mio. kr.

Kommunen har simpelthen ikke indtægter nok til de udgifter vi har. Det var ikke nogen rar situation at stå i forud for budgetlægningen.

Det er vigtigt for SF at vi ikke skærer mere end højst nødvendigt. Vi vil ikke fylde kommunekassen på ryggen af fyrede pædagoger, og det er her SF’s tre mandater i kommunalbestyrelsen har gjort en forskel! Sparekniven ville utvivlsomt have skåret alt for dybt, hvis borgmesteren skulle have fundet sit flertal andre steder.

Udgivet i Økonomi, Ældrepleje, Børn & unge, Budget, Byudvikling, Folkeskoler, Læserbreve, Pressemeddelelser, Velfærd

Hvidovre-kandidat til tops hos SF

Serdal Benli

SF i Københavns Omegns Storkreds har ved urafstemning fundet partiets folketingskandidater til det kommende folketingsvalg. SF Hvidovres kandidat, Serdal Benli, er blevet valgt som spidskandidat og bliver Holger K. Nielsens efterfølger i hele storkredsen. Benli vil altså stå øverst på listen i Hvidovre og resten af Københavns Omegn fra Ishøj til Lyngby.

“Vi er rigtig glade for, at Hvidovre nu får muligheden for at få en stærk stemme fra venstrefløjen i Folketinget. Det er en erfaren politiker, som tager over ved det kommende folketingsvalg, hvor han afløser Anders Wolf Andresen som folketingskandidat,” fortæller formand for SF i Hvidovre, Morten Høybye Frederiksen.

Anders Wolf Andresen, SF’s gruppeformand i Hvidovres Kommunalbestyrelse, fortsætter: “Med Serdal i Folketinget for Hvidovre kan jeg fokusere på det lokale her i Hvidovre, og sammen kan vi sikre opmærksomhed på netop de udfordringer vi kæmper med i Hvidovre, f.eks. i forhold til støj fra motorveje og jernbaner.”

Udgivet i Demokrati, Folketinget, Pressemeddelelser, SF, Venstrefløjen

Kandidat til Europa-Parlamentsvalget

Rajesh Holmen

SF Hvidovre har indstillet Rajesh Holmen som lokal kandidat til Europa-Parlamentsvalget i 2019.
29-årige Rajesh Holmen er cand.mag. i Europastudier og er medlem af bestyrelsen i SF Hvidovre.

”Jeg ser EU som både en platform og en kampplads for et mere demokratisk, grønnere og socialistisk Europa. At arbejde for bedre sociale vilkår og grøn omstilling er ikke kun et lokalpolitisk projekt i Hvidovre, men også et politisk projekt, der er vigtig at tage fat om på europæisk plan.”

Rajesh Holmen arbejder til dagligt med integration af flygtninge og har tidligere været praktikant på Region Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. ”Det har givet mig et praktisk kendskab til EU-systemet og en forståelse for, hvordan lokalpolitiske interesser bedst varetages og får mest mulig værdi af det europæiske samarbejde”.

Udgivet i EU, Opslag, Organisation, Pressemeddelelser, SF, Udland, Valg

Udskiftning i SF’s bestyrelse

Pernille Blom Hermansen

På SF Hvidovres årlige generalforsamling på Rytterskolen var der udover gode diskussioner, workshops og valg af landsmødedelegerede også valg til bestyrelsen. Her blev der bl.a. som følge af kommunalvalget skiftet ud på flere poster.

– SF fik jo et fremragende valg i efteråret, bl.a. blev vores nu tidligere kasserer Sara Benzon valgt ind, og i stedet har vi valgt Pernille Blom Hermansen til posten. Hun er også SFU’er og var ved kommunalvalget opstillet for første gang, fortæller formand for SF Hvidovre, Morten Høybye Frederiksen.

Ny i bestyrelsen er også Rajesh Holmen. Han arbejder til daglig med integration af flygtninge i Greve, og har tidligere boet på Nørrebro.

– Vi havde som sædvanlig en god generalforsamling, ikke mindst på grund af det gode valgresultat og de mange nye medlemmer der er kommet til på det seneste – vi har dog stadig plads til flere, slutter Morten Høybye Frederiksen med et smil.

Udgivet i Demokrati, Organisation, Pressemeddelelser, SF

SF indgår valgforbund med B, Ø og Å

Den 19. september kl. 17:30 på Rytterskolen underskriver de fire partier Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet i Hvidovre deres aftale om at indgå i valgforbund til kommunalvalget til november.

De fire partier oplyser, at der er tale om et “teknisk” valgforbund, der udelukkende har til formål at sikre at ingen stemmer på de fire partier bliver spildte.
Selvom det er et teknisk valgforbund, er en løbende og tillidsfuld dialog vigtig for de fire partier. Derfor har de aftalt, at afholde løbende dialogmøder på tværs af alle fire partier, uanset om det enkelte parti bliver valgt til kommunalbestyrelsen eller ej.

Udgivet i Kommunalbestyrelsen, KV17, Pressemeddelelser, Valg, Venstrefløjen

Stine Roldgaard kandidat til Regionsrådet

Stine Roldgaard

Stine Roldgaard fra SF Hvidovre blev torsdag aften nummer seks på SF’s liste til regionrådsvalget til november.

– Det er første gang Stine stiller op, og det er derfor en meget flot placering. Stine er 44 år og mor til fem børn. Hun er uddannet sygeplejerske og har arbejdet på tre af regionens hospitaler, bl.a. på Hvidovre som ammekonsulent. I dag passer hun børn i sin private institution, “Tumleriet”. Baghaven hos Stines familie bliver ikke kun brugt til leg, den fungerer også som forsøgsstation for urban farming, i et forsøg på at blive så selvforsynende som muligt, så køkkenhave, høns og kaniner fylder også i haven.

– I SF er vi stolte af Stine og vi glæder os til at føre valgkamp sammen hende, lyder det fra den lokale bestyrelse.

Udgivet i KV17, Pressemeddelelser, Regionen, SF, Valg

SF har udtaget holdet

KV17-kandidater: Anders Wolf Andresen, Niels Ulsing, Sara Benzon, Marie-Louise Jørgensen, Bent Roldgaard

SF Hvidovres medlemmer valgte torsdag i sidste uge, hvem der skal være de fem første kandidater for SF til kommunalvalget i 2017.

Ny spidskandidat er Anders Wolf Andresen, der ser frem til at føre en god valgkamp for et grønnere og rødere Hvidovre sammen med de andre SF-kandidater:
– SF i Hvidovre er et stærkt hold, og vi vil lægge vægt på at være en stærk venstreorienteret stemme, der arbejder for et mere socialt og bæredygtigt Hvidovre…

Niels Ulsing, der i mange år har været SF’s spidskandidat og kommunalbestyrelsesmedlem har valgt at give plads til en ny nummer ét, og stiller op som nummer to på listen.

Udgivet i Demokrati, KV17, Pressemeddelelser, SF, Venstrefløjen

SF Hvidovre er klar til valg!

SF Logo

SF Hvidovre har afholdt den årlige generalforsamling på Rytterskolen, med bl.a. gæster fra SFU og SF’s Landsledelse, og med forplejning fra Emissa, det lokale catering-firma med syriske flygtninge-rødder.

På dagsordenen var bl.a. nedsættelse af kandidatudvalg forud for kommunalvalget i 2017 og valg af delegerede til SF’s Landsmøde.

SF Hvidovres medlem af Kommunalbestyrelsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Niels Ulsing, aflagde kommunalpolitisk beretning om bl.a. bymidteproces, kultur- og fritidspolitik og modtagelse af flygtninge i Hvidovre. Generalforsamlingen var samlet i opbakningen til forsøgene på at sørge for ordentlige vilkår og samtidig undgå dannelse af mini-ghettoer.

Udgivet i KV17, Pressemeddelelser, SF, Støj

Ny og lokal folketingskandidat: Anders Wolf Andresen

Anders Wolf Andresen

SF Hvidovre har afholdt sin årlige generalforsamling, som sædvanligt med god mad, gode diskussioner og god stemning blandt de fremmødte.
På generalforsamlingen blev Anders Wolf Andresen valgt som ny folketingskandidat for SF Hvidovre.
“Jeg takker medlemmerne af SF Hvidovre for opbakningen og ser frem til at vi sammen skal kæmpe for SF’s sociale og miljøvenlige politik”.

Udgivet i Folketinget, Pressemeddelelser