Blog-arkiv

Vedtagelse af Budget 2019

Anders Wolf Andresen

SF er med i årets budgetaftale, og selvom besparelser desværre ikke kunne undgås, har vi fået fjernet eller reduceret nogle af de værste nedskæringer på specielt børn og ældre.

Vi har kæmpet hårdt for den nære velfærd og er lykkedes med næsten at halvere besparelserne fra omkring 100 mio. kr. til ca. 55 mio. kr. Det er vigtigere for SF at få konkret indflydelse på velfærden i borgernes hverdag end at sidde med rene hænder på sidelinjen.

Kommunen har simpelthen ikke indtægter nok til de udgifter vi har. Det var ikke nogen rar situation at stå i forud for budgetlægningen.

Det er vigtigt for SF at vi ikke skærer mere end højst nødvendigt. Vi vil ikke fylde kommunekassen på ryggen af fyrede pædagoger, og det er her SF’s tre mandater i kommunalbestyrelsen har gjort en forskel! Sparekniven ville utvivlsomt have skåret alt for dybt, hvis borgmesteren skulle have fundet sit flertal andre steder.

Udgivet i Økonomi, Børn & unge, Budget, Folkeskoler, Taler, Velfærd

Tryghed om den nære velfærd

Fælles om fremtiden

SF er med i årets budgetaftale, og selvom besparelser desværre ikke kunne undgås, har vi fået fjernet eller reduceret nogle af de værste nedskæringer på specielt børn og ældre.

Vi har kæmpet hårdt for den nære velfærd og er lykkedes med næsten at halvere besparelserne fra omkring 100 mio. kr. til ca. 55 mio. kr.

Kommunen har simpelthen ikke indtægter nok til de udgifter vi har. Det var ikke nogen rar situation at stå i forud for budgetlægningen.

Det er vigtigt for SF at vi ikke skærer mere end højst nødvendigt. Vi vil ikke fylde kommunekassen på ryggen af fyrede pædagoger, og det er her SF’s tre mandater i kommunalbestyrelsen har gjort en forskel! Sparekniven ville utvivlsomt have skåret alt for dybt, hvis borgmesteren skulle have fundet sit flertal andre steder.

Udgivet i Økonomi, Ældrepleje, Børn & unge, Budget, Byudvikling, Folkeskoler, Læserbreve, Pressemeddelelser, Velfærd

Ro på!

Pernille Blom Hermansen

Alt for mange mennesker kæmper med stress, og det er ikke svært at se hvorfor. Børn har mindre tid til at være børn. Unge skal både vælge og færdiggøre deres uddannelse hurtigere. Arbejdsløse bliver pisket rundt i systemet. Familier kan have svært ved at få arbejdet og familielivet til at hænge sammen.

Derfor arbejder SF for en “ro på”-reform, der blandt andet indeholder en national handlingsplan mod stress, et løft af Arbejdstilsynet og en børnemiljølov.

Mens vi venter på Folketinget, er der heldigvis også noget, vi kan gøre lokalt i kommunen. SF har i kommunalbestyrelsen tidligere foreslået at give kommunale ansatte mulighed for fleksibel arbejdstid, så man fra år til år kan skrue lidt op eller ned på sine arbejdstimer.

Udgivet i Arbejdsmarked, Børn & unge, Læserbreve, Sundhed, Velfærd

Prioriteringens svære kunst

Stine Roldgaard

Solen skinner, det er næsten sommer, og vi er mange borgere, der bruger vores fritid i haven, på stranden og ude i naturen. I Hvidovre er der også en gruppe mennesker, der ville ønske at de havde muligheden for at springe i badebukserne eller bare sætte sig ud i solen, men i stedet ligger de i deres senge, eller sidder i kørestole og venter på at blive hjulpet op, klædt på og måske kørt til undersøgelser eller behandlinger for deres sygdomme og skavanker. Det er både unge og ældre mennesker, og de har behov for præcis samme opmærksomhed og livskvalitet som alle os andre.

I modsætning til os, har de ikke frihed og mulighed for at klare sig selv, og det er frygtelig belastende at være så dybt afhængig af andres hjælp dag ud og dag ind. Det er særlig rædselsfuldt, når man hele tiden får nye hjemmehjælpere i sit hjem og når hjemmesygeplejersken ikke har tid til at hjælpe ordentligt, og når ens økonomiske grundlag er blevet barberet ned til et minimum, der end ikke kan betale absolutte fornødenheder og medicin. Alt imens kommunalpolitikerne diskuterer opkøb af grunde, støtte til eliteidræt, bymidten og Risbjerggård ligger folk i deres egen afføring og venter på en fortravlet hjemmehjælp, eller sidder med åndenød og venter på en endnu mere stresset hjemmesygeplejerske, der skal hjælpe dem med at komme i kontakt med en læge, så de kan blive indlagt.

Udgivet i Demokrati, Læserbreve, Velfærd

Fastfrys konfliktpengene!

Anders Wolf Andresen

I Hvidovre vil vi have socialdemokrater som i Albertslund! Konfliktvarslerne er sendt ud, og ironisk nok står Hvidovre og alle andre kommuner til at spare penge, hvis konflikten bliver en realitet. Kommuner skal nemlig ikke udbetale løn til SOSU’er, lærere, ansatte i Vej & Park og andre under en konflikt.

Pengene, der spares, kan de bagefter bruge på at lappe huller i vejen eller lægges i “kommunekassen”. Sådan bliver det dog ikke i Albertslund og sådan bør det heller ikke være i Hvidovre. Desværre var Socialdemokraterne i Hvidovre med til at stemme SF’s forslag ned.

SF Hvidovre foreslog på kommunalbestyrelsesmødet, at vi i tilfælde af konflikt fastfryser lønningerne, så eksempelvis SOSU’ernes løn vil blive på hjemmeplejens område og ikke eksempelvis til at lappe huller på Brostykkevej. Albertslund var de første til at vedtage forslaget fremsat af SF den 13. marts – vi ville også gerne have vist dem at Hvidovre Kommune også er en ordentlig arbejdsgiver. SF håber at Socialdemokraterne i Hvidovre bliver enige med SF, hvis først konflikten rammer os!

Udgivet i Arbejdsmarked, Økonomi, Forslag, Kommunalbestyrelsen, Læserbreve, Velfærd, Venstrefløjen

Lockout-penge skal ikke bare i kommunekassen

Sara Benzon

SF foreslår, at de penge kommunen sparer på en mulig kommende lockout, skal forblive på de områder, hvor de kom fra.

Formålet med forslaget er at hæmme den positive effekt en konflikt har for arbejdsgiversiden under en konflikt, da kommunen uden denne beslutning tjener penge på konflikten. De sparede lønmidler kan i dag sendes tilbage i driften og blive brugt til at lappe huller i vejen eller anden drift uden for det berørte område.

I SF mener vi ikke at penge sparet på ældrepleje, børnepasning og undervisning skal bruges, hverken på at lappe veje eller lappe huller i budgetter på andre områder.

Derfor stiller SF på aftenens kommunalbestyrelsesmøde forslag om, at de midler, der er sparet på et område, skal indefryses på det område. Så hvis der bliver konflikt på det offentlige arbejdsmarked, så skal kommunen ikke tjene på det, mens de ansatte må betale.

Udgivet i Arbejdsmarked, Økonomi, Forslag, Kommunalbestyrelsen, Læserbreve, Velfærd

Hvorfor er det kun lejerne som skal betale?

Marie-Louise Jørgensen

Regeringen er netop kommet med sit udspil om, hvordan vi løfter de såkaldte ghettoområder. Der er nogle interessante initiativer i det, blandt andet hvordan vi bekæmper negativ social kontrol og fokus på at alle skal lære at tale dansk inden de starter i folkeskolen, men der hvor jeg ser et rigtigt stort problem, er i forhold til finansieringen af de tiltag, som skal laves i de udvalgte boligområder. Heldigvis har vi ikke nogle områder i Hvidovre som er på listen, og det er jeg rigtig glad for. Det vidner om, at vi kommunalt har arbejdet hårdt og målrettet for at undgå det. Dog mener jeg stadigvæk, at vejen til at undgå ghettoer i Hvidovre blandt andet er en mere blandet boligmasse i alle vores boligområder.

Regeringen vil anvende midler fra Landsbyggefonden (LBF) til finansiering af deres plan. De vil bruge 12 af de 21 milliarder, som er i kassen hos LBF. LBF er en fond, som almene lejere betaler til via huslejen. LBFs midler anvendes i dag til boligforbedrende projekter i den almennyttige boligsektor, hvor boligafdelingerne kan ansøge om finansiel hjælp til større projekter.

Udgivet i Bolig, Byudvikling, Integration, Læserbreve, Velfærd

Vi skal stå sammen og hjælpe hinanden

Frivillige

Så blev det atter jul og et nyt år er lige om hjørnet.

Fra SF vil vi gerne ønske alle en glædelig jul og sige tak for året som gik. Vi er stolte over og glade for den store opbakning vi fik til kommunal- og regionsrådsvalget, og iveren og optimismen fylder meget i vores lokalpolitiske forening.

Glæden og optimismen dæmpes dog noget, når vi ser stigningen i antallet af ansøgninger om julehjælp fra de forskellige organisationer og hos kirken. Det er tegn på, at vi går et mere skævt samfund i møde, og tyder på at flere er blevet fattigere.

Inden det hele bliver alt for dystert, skal der dog lyde en stor tak til alle de frivillige, som bruger deres tid på at hjælpe andre. I gør et fantastisk stykke arbejde, hvad enten der er med indsamling og uddeling af overskydende mad fra supermarkeder, servering af julepizzaer eller hjælp med nattevagter på midlertidige herberg for hjemløse.

Udgivet i Demokrati, Flygtninge, Fremmedhad, Integration, Læserbreve, Velfærd

Vi vælger velfærd!

Et af SF’s slogans for denne valgkamp er “Vi vælger velfærd”. Men det er langt mere end et slogan – det er den gennemgående retningslinje for al politik vi laver. Når vi udarbejder forslag selv eller skal tage stilling til andres, så spørger vi altid os selv: “Hvordan skaber vi mest velfærd for borgerne?” Det er derfor vi blandt andet kæmper så hårdt for maks. 24 elever i klasserne, for værdig ældrepleje, for tillid til de offentligt ansatte og gratis psykologhjælp til de unge – det giver trivsel og tryghed til de borgere, vi som politikere har ansvar for at hjælpe! Derfor tør vi også investere i velfærd – vi vil ikke nøjes med at have fokus på det.

Borgerne skal kunne mærke, at der sker forbedringer i deres hverdag. Skoleeleverne skal kunne mærke, at der bliver mere tid til dem. De ældre skal opleve, at personalet omkring dem har ro og overskud til kærlig omsorg og ikke kun praktiske ting.

Offentligt ansatte skal vises tillid, så deres tid ikke bliver opslugt af ligegyldig dokumentation, men kan bruges på det, der rent faktisk kommer borgerne til gode – det er dem, de er der for. De unge skal hjælpes, når de møder psykiske udfordringer – fordi det hjælper den enkelte unge og fordi det hjælper samfundet, at de får en uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet.

Udgivet i Ældrepleje, Børn & unge, Byudvikling, KV17, Læserbreve, Valg, Velfærd

Kan det blive bedre?

Stine Roldgaard

Vi har som mennesker en drift i os, som stræber efter at kunne klare sig selv, og hvis vi ikke kan, så har vi brug for forståelse og omsorg. Ikke mistillid og økonomiske sanktioner. Selvfølgelig har Hvidovre kommune ikke uanede ressourcer, men nogle udgifter er så indlysende og selvfølgelige, at vi fra SF ikke kan se fornuften i at diskutere dem, men det er der åbenbart andre der kan? I SF har vi altid øje for de svage borgere, som ikke kan råbe op for sig selv. Vi ved, at der er mange mennesker involveret, når en borger har behov for økonomisk hjælp. De sidste fire år har vi ikke haft mandater nok til at give det aftryk på kommunens handikappolitik, som vi kunne ønske.

Udgivet i Handicap, KV17, Læserbreve, Velfærd

Børn har brug for mere end bare fokus!

Sara Benzon

For tredje år i træk har SF til budgettet foreslået, at der sættes penge af til en helhedsplan for folkeskolen, der skal sikre lavere klassekvotienter og bedre fysiske forhold også når vi tager de kommende års stigende børne, så vi sikrer, at skolerne kan leve op til folkeskolens formål om at gøre ALLE elever så dygtige som muligt!

Til dette års budget foreslog vi også, at der blev afsat en pulje, som allerede fra 1. januar kunne hjælpe nogle af de megaklasser, der er mest pressede. De skulle have mulighed for at få ekstra voksenressourcer, så klassen kunne deles i flere timer.

Desværre sagde partierne omkring budgettet nej til begge dele, på trods af at forslaget var fuldt finansieret. At de i stedet har vedtaget, at der skal være fokus på området og får det til at lyde som om vi som politikere lytter, er bare ikke godt nok for SF!

Flere andre partier har ellers givet udtryk for, at de tog problemet alvorligt, men åbenbart ikke alvorligt nok til at sætte handling bag.

Udgivet i Børn & unge, Budget, Folkeskole, Folkeskoler, KV17, Velfærd
SF Hvidovre i pressen
  • Budget 2020 skydes i gang på markedsdagen
    Hvidovre Avis 25. juni 2019
    Skal der flere pædagoger i dine børns daginstitution? Skal der udliciteres mere, så vi kan sætte skatten ned? Få svar på disse spørgsmål og meget mere, når SF og Venstre på lørdag den 29. juni kl. 10.30 skyder debatten om kommunens budget for 2020 i gang på Kæmpernes Markedsdag foran Hvidovre Rådhus. Det foregår i SF’s telt og de to debattører er kommunalbestyrelsesmedlemmerne Torben Nowicki Rasmussen fra Venstre og Anders Wolf Andresen fra SF. Kom og stil dit spørgsmål eller fortæl hvad du synes skattekronerne skal bruges på næste år.
  • 21-årige Kira bliver yngste dansker i Bruxelles: ”Det er helt vildt”
    Lorry 27. maj 2019
    - Det bliver vildt, og jeg er lidt i chok. Sådan lyder de første ord, fra SF’eren Kira Peter-Hansen i telefonen mandag aften. For kort tid siden modtog hun nyheden om, at partifællen Karsten Hønge, der er politisk ordfører i Folketinget, har takket nej til plads i EU-Parlamentet - også selv om folketingsvalget først afgøres 5. juni. I stedet går pladsen altså til 21-årige Kira Peter-Hansen, der til daglig er studerende. Dermed bliver hun det yngste danske medlem nogensinde, og måske bliver hun endda det yngste medlem i hele Europa.