Blog-arkiv

Tak for det flotte valg!

SF Hvidovre KV21

Vi vil i SF gerne takke borgerne i Hvidovre for det rigtig flotte valg, vi fik til kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november.

SF gik et mandat frem begge steder, så vi efter nytår har fire mandater i kommunalbestyrelsen og et lokalt i regionsrådet. Der var 994 flere borgere end ved sidste kommunalvalg, der satte deres kryds ved SF. Det har givet os en fremgang på næsten 50 %, så vi samlet set har fået 15,5 % af alle stemmerne i Hvidovre.

Valgt til kommunalbestyrelsen for SF blev: Anders Wolf Andresen, Sara Benzon, Marie-Louise Jørgensen og Bent Roldgaard. Kristine Amalie Rostgård blev første suppleant og Maria Avnskjold anden suppleant. Stine Roldgaard kom i regionsrådet efter at have siddet som suppleant i denne periode.

Udgivet i KV21, Læserbreve, RV21, SF, Valg, Venstrefløjen

Der er brug for SF i Hvidovre

Pia Olsen Dyhr

Der er brug for SF, så vi sammen kan tænke fremad og finde løsninger.

Vi skal samtidig sørge for, at alle er med i fællesskabet. Hvidovre skal igen være kendt for det gode sammenhold, for den gode service, og for en bæredygtig udvikling med omtanke. Vi skal sætte fart på den grønne omstilling, men uden at sætte nogen af undervejs.

SF kan med Anders Wolf Andresen i spidsen sørge for tryghed, dialog og handling, og for at Hvidovre igen får førertrøjen på.

Hvidovre har brug for SF.

Udgivet i Bæredygtighed, Byudvikling, KV21, Læserbreve, SF, Valg, Velfærd, Venstrefløjen

Nej til pigeløn – ja til ligeløn

Marie-Louise Jørgensen

Jeg bliver så vred, når vi i 2021 stadigvæk snakker om kvinde- og mandeløn, i stedet for at snakke om ligeløn. For det er hvad tjenestemandsreformen fra 1969 gør, deler lønnerningerne op i kvinde- og mandeløn.

Sygeplejerskekonflikten er nu afsluttet, og det endte med et regeringsindgreb, hvor socialdemokraterne er gået sammen med de borgerlige om en løsning, der slet ikke gør op med reformen fra 1969.

Hvis vi skal gøre op med den skæve løndannelse på det offentlige arbejdsmarked, kræver det et politisk løfte med tilhørende økonomi. Ikke bare endnu en lønstrukturkomité uden afsat økonomi, som nu er løsningen.

Udgivet i Arbejdsmarked, Økonomi, Læserbreve, Ligestilling, Ulighed, Velfærd, Venstrefløjen

Deres beregninger er ikke retvisende

Kristine Amalie Rostgård

I SF har vi ved flere lejligheder tydeliggjort – også over for Socialdemokratiet – at vi ikke anerkender, at Danmarks Statistiks beregninger viser dagligdagen i daginstitutionerne. Det mener Danmarks Statistik og Hvidovre Kommunes forvaltning i øvrigt heller ikke, at de gør – så den opfattelse står Socialdemokraterne alene med!

Selv hvis man gik ind på den mærkelige præmis, at Danmarks Statistiks tal skulle vise noget om virkeligheden, er det væsentligt at være opmærksom på den snedige gennemsnitsberegning, som Socialdemokraterne benytter. De medregner nemlig kommunens specialdaginstitutioner i gennemsnittet, som helt rimeligt har langt bedre normeringer (ca. 1 voksen til 1, 5 barn). På den måde får de et meget bedre gennemsnit på papiret – men ikke et gennemsnit, der er retvisende.

Udgivet i Børn & unge, Læserbreve, Venstrefløjen

Aftale om valgforbund til kommunalvalget 2021 mellem B, F, G, H og Ø

Valgforbund KV21, B, F, G, H og Ø

De fem partier og lister Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Veganerpartiet, Hvidovrelisten og Enhedslisten i Hvidovre har indgået aftale om at indgå i valgforbund til kommunalvalget til november 2021.
Såfremt Alternativet (Å) opstiller er der åbenhed for at lade Alternativet indgå i valgforbundet.

Der er tale om et “teknisk” valgforbund, der har til formål at sikre at ingen stemmer på de fem partier eller lister bliver spildte.

Selvom det er et teknisk valgforbund, er en løbende og tillidsfuld dialog vigtig for de fem partier og lister. Derfor er det aftalt, at afholde løbende dialogmøder på tværs af alle seks partier, uanset om det enkelte parti bliver valgt til kommunalbestyrelsen eller ej.

Udgivet i Kommunalbestyrelsen, KV21, Opslag, Pressemeddelelser, SF, Valg, Venstrefløjen

SF opstiller syv kandidater mere

Niels Ulsing og Anders Wolf Andresen

På et online-medlemsmøde i sidste uge besluttede SF i Hvidovre at opstille yderligere 7 kandidater på listen til efterårets kommunalvalg, så den nu består af 11 kandidater.

– Jeg synes det er et rigtig godt hold at give stafetten videre til, fortæller Niels Ulsing.

– Anders Wolf Andresen bør være Hvidovres næste borgmester, og hele listen har så mange gode kvaliteter og dækker bredt på alle områder.

Listen med de 11 kandidater omfatter bl.a. aktive fra integrationsrådet, skolebestyrelser, fagforeninger, førtidspensionistforeningen og #hvorerderenvoksen.

SF vil gå til vælgerne med et budskab om, at Hvidovre fortjener en rigtig rød og grøn borgmester.

Udgivet i Kommunalbestyrelsen, KV21, SF, Valg, Venstrefløjen

Klar til kommunalvalg!

SF Hvidovre KV21

De første fire kandidater på listen er nu klar, og det er velkendte navne: Anders Wolf Andresen, Sara Benzon, Marie-Louise Jørgensen og Bent Roldgaard.

– Vi må til næste år desværre sige farvel til Niels Ulsing på listen, som det fremgik af sidste uges avis. Til gengæld har vi allerede med de første fire kandidater grundstammen til et rigtig godt hold, som med Anders Wolf Andresen i spidsen helt sikkert vil sørge for gode resultater, fortæller SF Hvidovres formand, Morten Høybye Frederiksen.

Udgivet i KV21, Opslag, Pressemeddelelser, SF, Valg, Venstrefløjen

Vi gik da realistisk til forhandlingerne

Anders Wolf Andresen

I forrige uges Hvidovre Avis kunne vi læse i et læserbrev om kommunens budget for 2019, at det skuffer Enhedslistens Gert Wahl, at “SF indgik en aftale med så store besparelser på kernevelfærden – specielt når muligheden for et bedre, socialt ansvarligt budget var til stede.”

Her er det at Gert Wahls påstand ikke kan holde til et faktatjek. Det er simpelthen forkert at der var bedre muligheder og Enhedslisten har ikke fremlagt et eneste realistisk forslag, der kunne gennemføres i virkeligheden og gøre det bedre. Der var bare ikke flere penge at bruge i budget 2019. Enhedslisten skyder derfor en ordentlig skævert forbi målet.

SF har været med til at sikre at vi i 2019 bruger alle de penge vi kan på velfærd og at de besparelser, der skulle gennemføres, fordi kommunen ikke har flere penge i 2019, bliver gennemført så socialt ansvarligt som muligt, hvor ældre og børn skånes mere end andre områder.

Udgivet i Økonomi, Budget, Læserbreve, Velfærd, Venstrefløjen

Hvidovre-kandidat til tops hos SF

Serdal Benli

SF i Københavns Omegns Storkreds har ved urafstemning fundet partiets folketingskandidater til det kommende folketingsvalg. SF Hvidovres kandidat, Serdal Benli, er blevet valgt som spidskandidat og bliver Holger K. Nielsens efterfølger i hele storkredsen. Benli vil altså stå øverst på listen i Hvidovre og resten af Københavns Omegn fra Ishøj til Lyngby.

“Vi er rigtig glade for, at Hvidovre nu får muligheden for at få en stærk stemme fra venstrefløjen i Folketinget. Det er en erfaren politiker, som tager over ved det kommende folketingsvalg, hvor han afløser Anders Wolf Andresen som folketingskandidat,” fortæller formand for SF i Hvidovre, Morten Høybye Frederiksen.

Anders Wolf Andresen, SF’s gruppeformand i Hvidovres Kommunalbestyrelse, fortsætter: “Med Serdal i Folketinget for Hvidovre kan jeg fokusere på det lokale her i Hvidovre, og sammen kan vi sikre opmærksomhed på netop de udfordringer vi kæmper med i Hvidovre, f.eks. i forhold til støj fra motorveje og jernbaner.”

Udgivet i Demokrati, Folketinget, Pressemeddelelser, SF, Venstrefløjen

Fastfrys konfliktpengene!

Anders Wolf Andresen

I Hvidovre vil vi have socialdemokrater som i Albertslund! Konfliktvarslerne er sendt ud, og ironisk nok står Hvidovre og alle andre kommuner til at spare penge, hvis konflikten bliver en realitet. Kommuner skal nemlig ikke udbetale løn til SOSU’er, lærere, ansatte i Vej & Park og andre under en konflikt.

Pengene, der spares, kan de bagefter bruge på at lappe huller i vejen eller lægges i “kommunekassen”. Sådan bliver det dog ikke i Albertslund og sådan bør det heller ikke være i Hvidovre. Desværre var Socialdemokraterne i Hvidovre med til at stemme SF’s forslag ned.

SF Hvidovre foreslog på kommunalbestyrelsesmødet, at vi i tilfælde af konflikt fastfryser lønningerne, så eksempelvis SOSU’ernes løn vil blive på hjemmeplejens område og ikke eksempelvis til at lappe huller på Brostykkevej. Albertslund var de første til at vedtage forslaget fremsat af SF den 13. marts – vi ville også gerne have vist dem at Hvidovre Kommune også er en ordentlig arbejdsgiver. SF håber at Socialdemokraterne i Hvidovre bliver enige med SF, hvis først konflikten rammer os!

Udgivet i Arbejdsmarked, Økonomi, Forslag, Kommunalbestyrelsen, Læserbreve, Velfærd, Venstrefløjen

Derfor forlod vi budgetforhandlingerne

Niels Ulsing

SF var længe med i budgetforhandlingerne med fokus på, at sikre bedre folkeskoler med et loft over antal elever i klasserne, bedre ældrepleje og psykologhjælp til unge.

Men til sidst måtte vi desværre indse, at borgmesteren ikke var interesseret i at styrke velfærden og imødekomme SF. Socialdemokraterne ville hellere samarbejde tæt med DF.

Vi ser derfor ikke SF’s synspunkter tilgodeset i tilstrækkelig grad i forhold til, at vi kan være med i budgetaftalen.

I SF arbejder vi for at få maksimalt 24 elever i klasserne. Men da vi godt ved det er en stor mundfuld at klare på én gang, så foreslog vi i første omgang et loft på 28 elever og en pulje til ekstra lærerressourcer til de allerstørste klasser på eksempelvis 1 mio kr.

Ligeledes kunne vi ikke få styrket og gratis psykologhjælp til unge med i budgettet.

Udgivet i Økonomi, Børn & unge, Budget, Folkeskoler, Læserbreve, Velfærd, Venstrefløjen